Back

Magtfulde diagnoser og diffuse lidelser handler om den stadig større gruppe borgere i samfundet i dag, der sygemeldes med lidelser, der ikke kan diagnosticeres. Det drejer sig om stress, depression og smertelidelser. Bogens afsæt er et stort kvalitativt interviewmateriale, hvor de sygemeldte borgere, læger og sagsbehandlere alle har haft mulighed for at diskutere diffuse lidelser og den magtfulde diagnose, som står imellem borgeren og den videre sagsbehandling, herunder adgang til en række sociale ydelser.

Bogen viser, hvordan rammerne for arbejdet udstikker nogle ganske særlige betingelser for denne svære målgruppe. Det er rammer, som blandt andet bevirker, at sagsbehandlere og læger bytter roller i deres møde med klienten/patienten, hvor sagsbehandlere opererer med et langt snævrere sygdomsbegreb, end læger gør.

I bogen vises der særskilt interesse for, hvordan sygdom defineres og hvilke roller diagnoser og køn har for denne definition. Derudover fremanalyserer forfatterne tre almindelige klientstrategier, som formentlig vil kunne genkendes i store dele af vores velfærdssystem

Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier er en metodebog til studerende og forskere. Bogen præsenterer fire hyppigt anvendte kvalitative metoder inden for organisations- og ledelsesområdet:   - interview - fokusgrupper - deltagerobservation - dokumentstudier   Metoderne præsenteres med udgangspunkt i eksempler fra centrale områder inden for organisation og ledelse, bl.a. HRM, marketing, CSR og forvaltningsrevision.   Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier er skrevet som lærebog, og hvert kapitel afsluttes med en række øvelsesspørgsmål, som vil være velegnet at diskutere i undervisningen. Desuden præsenteres metoderne i forhold til tre videnskabsteoretiske retninger - realisme, fænomenologi og konstruktivisme - så man som læser får en mere indgående forståelse af arbejdet med kvalitative undersøgelser.

Anmeldelse: Tidsskriftet Dansk Sociologi, februar 2011

“Lise Justesens og Nanna Mik-Meyers bog om kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier er en fin bog at få i hånden. [...] Lise Justesen og Nanna Mik-Meyer har gjort sig stor umage for og lykkes med at få nævnt og forklaret virkelig mange af de væsentlige begreber såvel inden for teoriretningerne som metodelitteraturen. [...] Der er tale om en god bog om kvalitativ metode, der rammer sin målgruppe godt og får dækket ganske mange områder på de relativt få sider. Bogen er dog bedst, hvis man er interesseret i de tre teoretiske retninger, bogen arbejder med, og vil inspireres til brugen/konsekvenserne af disse i en kvalitativ empirisk kontekst.”


 

Magtens former: Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren er en lærebog som præsenterer seks forskellige teoretiske perspektiver appliceret på forskellige områder inden for det praksisfelt man kunne kalde statens møde med borgeren.

De seks teoretiske perspektiver er: genealogisk analyse, feltanalyse, systemteoretisk analyse, diskursanalyse, interaktionistiskanalyse og institutionel analyse. Fokus er på en række teorier/ teoretikere som i disse år er særligt anvendt blandt studerende og forskere, der beskæftiger sig med socialt arbejde og det menneskebehandlende område. Hvert perspektiv præsenteres med en kort biografisk introduktion til den centrale teoretiker, en gennemgang af de teoretiske hovedbegreber, som er relevante for analysen af statens møde med borgeren.

Bogens formål er dobbelt: dels skal analyserne tydeliggøre, hvordan analyser af konkret praksis tager sig meget forskelligt ud afhængigt af den valgte teori, dels skal bogen introducere til vigtige teoretikere set i lyset af bogens genstandfelt: statens møde med borgeren.

Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for det menneskebehandlende arbejde.

“Perfekt som undervisningsbog i omsorgsuddannelsernes teori.”

Martin Hjelmborg

Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv: Brugen af kvalitative metoder inden for sociologien og beslægtede fag har i løbet af de sidste ti år gennemgået en markant udvikling. Strømninger som konstruktivisme og interaktionisme, der fremstiller sandhed og mening som sociale konstruktioner, stiller forskeren over for nye udfordringer. Nye spørgsmål trænger sig på: · Hvordan påvirker intervieweren de svar, han eller hun får? · Hvilke muligheder og begrænsninger giver det interaktionistiske perspektiv på observationsstudier? · Hvilke konsekvenser får det, at et dokument ikke anskues som noget “i sig selv”, men først får betydning, når det indgår i en social situation? “Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv” undersøger, hvad det betyder, når forskeren selv bliver en medspiller i meningsproduktionen, og den virkelighed, der skal beskrives, ikke længere er et stabilt fænomen. Antologien retter sig mod studerende og undervisere på universiteter og andre højere læreanstalter.

Martin Hjelmborg

Dømt til personlig udvikling bidrager til det voksende forskningsfelt om mødet mellem system og klient, som det tager sig ud i det praktiske sociale arbejde. Med udgangspunkt i konkrete møder mellem klienter og socialarbejdere i to revalideringscentre viser Nanna Mik-Meyer, hvordan socialarbejderes kategorisering af en klient og dennes problemsituation hænger uløseligt sammen med den organisatoriske kontekst, der indrammer mødet.

Bogens analyser viser, hvordan de klientidentiteter som socialarbejdere benytter sig af - fx ‘fastlåst´, ´flytbar´, ´pensionsegnet´, ´sygdomsfikseret´ m.v. - afslører de mål og metoder, som vores velfærdsorganisationer anvender.

Bogens titel peger på, hvordan forhandlingen af klienters identiteter foregår inden for en behandlingsdiskurs, der hviler på en forestilling om, at personlig udvikling pr. definition er et gode. Klienter der ikke ønsker at udvikle sig - eller på anden måde modsætter sig det individ-fokuserede behandlingsarbejde i revalideringscentrene - kategoriseres som ´benægtende´ eller tildeles andre negative identiteter, der alle fastholder klienterne som problempersoner.

Ud over detaljerede analyser af mødet mellem klienter og socialarbejdere, indeholder bogen dels et pædagogisk anlagt teorikapitel, der med afsæt i et symbolsk interaktionistisk perspektiv diskuterer begreberne ´identitet´ og ´kategorisering´ og dels en grundig diskussion af de metodeovervejelser, Nanna Mik-Meyer har gjort sig i forbindelse med sit feltarbejde.

Bogen henvender sig til studerende ved de sociale højskoler og pædagogseminarierne, studerende ved de universitetsinstitutter, hvor der forskes i velfærdsinstitutioner, og til praktikere, der arbejder med socialt arbejde.

At skabe en klient: Aldrig tidligere har der i vores sociale system været så mange professionelle hjælpere beskæftiget med at hjælpe, behandle og yde omsorg til så mange typer af ”problem-identiteter”, fx overvægtige, anorektiske, incestramte, socialt sårbare og seksuelt chikanerede m.fl. Hertil kommer det arbejde, der udføres i de klassiske velfærdsinstitutioner for bl.a. misbrugere, hjemløse, arbejdsløse og kriseramte familier. Men hvad er det for et identitets-arbejde, der foregår? Denne antologis analyser bryder med den psykologisering, som præger det sociale arbejde i dag (både i praksis og i litteraturen) ved at flytte fokus væk fra individet – klienten – til de institutioner, hvori arbejdet foregår. Syv forskere påviser, hvordan institutionelle forhold og forskellige klienttyper er to nært forbundne størrelser. En velfærdsinstitution afspejler altid en bestemt måde at anskue verden på. For hvert og et af de sociale problemområder, antologien belyser, findes der specifikke indentiteter, klienterne forventes at tage på sig, hvis de ønsker hjælp, vel at mærke! At skabe en klient viser, hvordan institutioner skaber problemidentiteter.