Min forskning handler om, hvordan organisationsidentiteter som klient, patient, læge, leder mv. afspejler organisatoriske faktorer og dynamikker. Som jeg ser det, er identiteter som klient, patient, leder mv. nært knyttet til den organisatoriske kontekst, i hvilken de forhandles. De knytter an til moderne styringsværktøjer, dominerende diskurser og andre strukturelle faktorer. Selvom jeg interesserer mig for normer, diskurser og strukturer i organisationer, er min forskning forankret i praksis. Min primære inspiration stammer fra symbolsk interaktionisme – se fx nylige artikler om identitetsforhandlinger i British Journal of Sociology, Symbolic Interaction og i The Journal of Classical Sociology. Den symbolske interaktionismes begreber gør det muligt at undersøge organisatoriske praksisser og ikke mindst, hvad der opfattes som ’normalt’ og ’unormalt’ i en given organisatorisk kontekst.
Min forskning bidrager til at afdække og undersøge den måde magt – dominerende normer og diskurser – sætter sig igennem på i mødet mellem mennesker. Et af mine seneste forskningsprojekter handler om handicappedes situation på det danske arbejdsmarked og stiller skarpt på de mere subtile magt-mekanismer gennem begreber som ”at fremmedgøre” (artikel i Human Relations), ”omsorg” (artikel i Work, Employment & Society) og ”stereotypificering” (artikel i Gender, Work & Organization). Den forskning viser, at når medarbejdere udøver ”hjælp” og ”omsorg” for kolleger mv., kan hjælpen og omsorgen utilsigtet resultere i en øget marginalisering af de handicappede kolleger.
Det, der har undret mig mest, når jeg udfører mit etnografiske arbejde, er, at der er så mange forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at opføre sig normalt på danske arbejdspladser og i vores velfærdsinstitutioner. I mine studier har jeg fundet meget forskellige normsystemer, som jeg viser hænger sammen med en bureaukratisk organisering, en markedslogik og med en populær psykologisk diskurs. Disse normsystemer stiller jeg skarpt på i min seneste bog The Power of Citizens and Professionals in Welfare Encounters: The Influence of Bureaucracy, Market and Psychology, der udkom ved Manchester University Press i 2017.
I mit nyligt afsluttede forskningsprojekt om professioner og udsatte klienter, har jeg i særlig grad interesseret mig for klienters mulighed for agens (jf. begrebet ”agency”) samt forhandling af autoritet i mødet mellem professionelle og klienter. Sammen med prof. David Silverman udforsker vi, hvordan (passive) klienter er nødt til at jonglere med en dobbelt rolle, fordi de også er (aktive) borgere. Når klienter indtager borgernes rolle, forventes de at udvise ansvar. Når de indtager klientens rolle, forventes de at acceptere et asymmetrisk, afhængigt og ofte passivt forhold til de professionelle (se artiklen publiceret med prof. David Silverman i British Journal of Sociology). Sammen med prof. Mark Haugaard har jeg videreudviklet diskussionen af agency og autoritet i to artikler publiceret i Symbolic Interaction og i Journal of Classical Sociology).
Jeg har også en stor forskningsinteresse for den kvalitative metode og analyse. Min viden om kvalitative metoder stammer dels fra mine erfaringer med feltarbejde, lyd- og videooptagelser, interviews mv. og dels fra en mangeårig interesse i forskningslitteratur, der diskuterer den kvalitative metode og analyse. Sammen med prof. Margaretha Järvinen har jeg netop udgivet et større antologiprojekt om kvalitativ analyse, der er udkommet ved SAGE, 2020. Bogen inkluderer kapitler fra førende nationale og internationale forskere inden for kvalitativ analyse. Målet med bogen er at vise – ikke fortælle – hvordan kvalitative data bliver til analyse ved hjælp af forskellige sociologiske perspektiver.